Inden selve foredraget vil ANDERS TOFTGAARD præsentere originalmanuskriptet til den franske selvbiografi.

For knap 350 år siden forfattede Leonora Christina sin selvbiografi. Hun sad fængslet i Blåtårn og skrev på opfordring. Beretningen skulle formidles til kredse i Europa, hvor indflydelsesrige personer kunne tænkes at ville arbejde for hendes frigivelse. Derfor skrev hun på fransk, og derfor er hendes fortælling et defensorat, hvor hendes fortræffeligheder udpensles, mens ægtefællens meritter i vidt omfang forties. I modsætning til hendes fængselserindringer, Jammers Minde, har selvbiografien været kendt siden begyndelsen af det 18. århundrede, men originalen forsvandt i århundredets midte og blev først genfundet i 1952. Det er baggrunden for, at den først nu er blevet udgivet videnskabeligt tilfredsstillende. I 1949 blev den oversat til dansk, i en arkaiserende stil, der efterlignede forfatterens sprog i Jammers Minde. Derved står den i eftertrykkelig kontrast til den franske original, hvis stilleje gennemgående er ganske ukunstlet og letflydene, ret tæt på dagligsproget. Der var altså behov for en nyoversættelse, som respekterer Leonora Christinas egen stil. De hidtidige vurderinger af Leonora Christinas beherskelse af fransk har bygget på enkeltiagttagelser uden den nødvendige sproghistoriske indsigt. Det kaldte på en systematisk undersøgelse af hendes franskkundskaber.
Den tredobbelte opgave at udgive selvbiografien efter filologiske principper, at oversætte den og at underkaste den en lingvistisk analyse er nu løst af Marita Akhøj Nielsen og Lene Schøsler, som vil fortælle om deres arbejde.

Se programmet.