Renæssancen: Modernitetens oprindelse "Højere håndværk", humanisme og universitetstradition: Zilsel-thesen genovervejet i forhold til matematikkens udvikling. København, 29. - 31. oktober 1998 (program) I 1942 fremlagde Edgar Zilsel i udkastform i artiklen "The Sociological Roots of Science," (American Journal of Sociology 47, 544-562) den these, at senrenæssancens naturvidenskabelige nybrud ikke kunne forklares ud fra nogen af de hidtil fremlagte skabeloner - specielt hverken en Burckhardt-inspireret, der fokuserer på renæssancekulturens nye træk, eller en Duhem'sk betoning af kontinuitet mellem senskolastisk naturfilosofi og Galilei. I stedet pegede han på, hvordan et samspil mellem "higher artisans" (specialister inden for de praktiske fag: kanonerer, bygmestre, o.lign.), humanister og universitetslærde skabte muligheder som ingen af de tre grupper taget for sig havde haft. Zilsels udkast kan kritiseres på en række enkeltpunkter; bl.a. er humanismens betoning af den "civiske" nytte gået ham forbi. På den anden side har thesen været frugtbar nok til både direkte og indirekte at inspirere meget af den bredere diskussion af senrenæssancens naturvidenskabelige gennembrud. Diskussionen har imidlertid været koncentreret om de mekanisk-fysiske videnskaber (Galilei, hans forgængere og efterfølgere); bortset fra perspektivteorien har den ladet matematikkens udvikling uberørt. Et planlagt seminar sigter på at udfylde dette hul, samt på at sammenkoble diskussionen af matematikken selv med tidligere udersøgelser af den matematiserede mekanisk-fysiske videnskab. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Jens Høyrup, Institut for Filosofi og Videnskabsteori, RUC, 4000 Roskilde. email: Jens Høyrup Tel. 46 74 25 27 / 31 31 41 87 Fax 46 74 30 12

---

Denne side er sammensat af Marianne Pade 20-7-1997 / red. 30-11-1998